Søg
  • Mie Oehlenschlager

Tech-industriens guldfeber tager børn som gidsler

Opdateret: feb. 3

Bragt i Altinget, 23 juni 2020


Influencer-økonomien er eksploderet, men lovgivningen har svært ved at følge med. Der er brug for et gearskifte. I det forberedende arbejde med lovgivning af influencer-industrien må fokus flyttes fra enkeltsager til det kommercielle økosystem og de bagvedliggende forretningsmodeller.

Problemet er strukturelt, og løsningerne skal derfor findes på tværs af ministerielle områder.


Gråzoner er big business I influencer-industrien er børn en primær målgruppe. Det giver god mening i et forretningsperspektiv, fordi børn er det hurtigst voksende onlinesegment. Men hvis afsættet er barnets tarv, giver det ikke mening, at børn betragtes som et lukrativt marked.

Vi har forpligtet os til at yde ekstra beskyttelse af børn, men som det ser ud lige nu, gælder det ikke, når børn er online.

”Youtube er ikke for børn under 13 år”, har Google Danmark erklæret offentligt ad flere omgange. Men de fleste har nok har regnet ud, at en influencer, der laver slim, gamer Fortnite eller laver ”reactions”-videoer naturligvis har børn som publikum.

Hvert andet barn under tre år bruger Youtube hver uge, viser DR’s Medieforskning. Det er et paradoks, at Youtube og andre sociale medier erklærer, at de er for børn over 13 år, mens virkeligheden er, at tusindvis af danske børn under 13 år bruger platformen hver dag.

Så længe virksomheder ikke holdes ansvarlige og sanktioneres økonomisk, vil gråzonerne i influencer-industrien være big business.


Influencere med høj autenticitet Industrien er vanskelig at regulere, fordi aktører, forretningsmodeller og -metoder er uigennemsigtige. Et eksempel på dette er nano-influencere, der kun har meget få – op mod 1.000 – følgere på sociale medier.

Deres lave antal følgere gør dem attraktive for annoncører, fordi de har en højere grad af autenticitet og troværdighed.

Intentionen med denne form for markedsføring er, at det ikke føles som en reklame, men som en relation. Fotos og videoklip bliver ofte lavet som en del af hverdagens aktiviteter.


En guldåre for techindustrien Nano-influencing gør det sværere at adskille det, man populært kalder ”influencere”, fra ”almindelige brugere”. Nogle gange konsumerer man indhold – andre gange uploader man indhold. Nogle gange modtager man likes og endorsements – andre gange produkter eller penge.

Platformene profiterer på det hele. På de kommercielle influencere og på alle os, der deler feriebilleder og meninger.

Alle er en del af det samme reklamedrevne, såkaldte overvågningskapitalistiske økosystem, der er blevet en guldåre for tech-industrien, for hvem børn er blevet mikroarbejdere.


Ud over de digitale platforme er der en lang række af aktører, der udvinder forretningspotentialer og udvikler nye forretningsmodeller i den digitale økonomi som eksempelvis influencer-bureauerne, der formidler mellem annoncører og influencere.

Og annoncørerne – der i princippet kan være alle fra kommercielle brands til ngo’er, ministerier, politisk og ideologisk motiverede private såvel som professionelle brugere – udgør rygraden i dette økosystem.

Reglerne tilgodeser virksomhederne Det er en illusion, at statslige reguleringer vil begrænse den frie debat og de frie markedskræfter.

Der er visse former for regulering i spil allerede, men lovene og regulativerne, som de er konstrueret i dag, tilgodeser i høj grad tech-virksomheders provenu på bekostning af børn.

Firmaer som eksempelvis Google og Facebook har i mange år hævdet en ret til selvregulering. De ligger i læ af, at de leverer transnationale produkter til brugere, der hver især er underlagt national lovgivning.

Dette går særligt ud over de grupper i samfundet, som vi har forpligtet os på at yde ekstra beskyttelse – herunder børn.


Er der politisk vilje? Politisk regulering må derfor begynde med en grundig analyse af industrien og dens forretningsmodeller, der spinder guld på gråzonerne.

Det kræver samarbejder på tværs af ministerier at regulere den altomsluttende markedsform, der kontrollerer digitale influencer-platforme i dag. Der skal graves ind til roden af det digitale influencer-økosystem.

Regeringen vil være på børnenes side. Men er det politiske Danmark villig til at regulere og sanktionere virksomheder, så de ikke agerer på bekostning af barnets tarv?


Skrevet sammen med Katrine K. Petersen, ekspert i digital kultur.

5 visninger